Antvorskov Plejecenter
Kontakt osPlejecentre bruger informationsskærme til at informere pårørende og hjælpe beboere med at huske vigtig information.
Interview med Jeanette Bernholm, kontorassistent, Antvorskov plejecenter Slagelse Kommune
På Antvorskov plejecenter har de 5 informationsskærme fra dnp Visiosign. Skærmene bruges af plejecenterets 60 beboere og de mange besøgende.
Infoskærmene hjælper med at vigtig information huskes
Informationsskærmene er henvendt til besøgende, beboere og gæster. Skærmene erstatter traditionelle opslagstavler. En traditionel opslagstavle bliver hurtigt proppet med opslag, og det er et problem. Omdelte sedler med information til beboere og pårørende er heller ikke optimale, da de ofte forsvinder.
“Skærmene giver information og påminder både de ansatte og beboerne på plejecenteret om vigtige informationer”.
Skærmene virker godt for de ældre beboere, da flere af dem har dårlig hukommelse og dermed svært ved at huske de forskellige arrangementer. Skærmene virker ligeledes godt for de besøgende, som dermed kan være sikker på at få den vigtig information.
Vigtigt at bruge billeder på et plejecenter
Antvorskov Plejecenter er også meget begejstret for de visuelle muligheder skærmene giver dem. Der er altid flotte årstidsbilleder på skærmene, hvilket de ældre er begejstrede for.
”Det er vigtigt med visuelle udtryk på et sted som et plejecenter. Billederne hjælper virkelig de ældre til at huske, hvad der skete, men fungerer også i høj grad som en efteroplevelse”.
Derfor bliver der også lagt billeder ud fra de arrangementer, som minder beboer om hyggelige stunder. Beboerne kommer forbi skærmene for at se billeder fra afholdte arrangementer. Billederne er ikke alene med til at starte samtale mellem beboerne, men også mellem beboerne og de besøgende.